AARHUS: Straffesagen mod Aarhus Havn og to forhenværende chefer skulle aldrig have været rejst, lyder Vestre Landsrets begrundelse for tirsdag at frifinde de tiltalte for at have brudt brevhemmeligheden ved at læse en medarbejders sms'er.
Når sagen alligevel kom for retten, ligger fejlen hos anklagemyndigheden, siger landsretten. Begrundelsen er, at fagforeningen 3F i en fratrædelsesaftale frasagde sig muligheden for et retsligt efterspil.
3F repræsenterede den medarbejder, som fik sine sms'er læst og senere blev afskediget, og da fagforeningen forhandlede med havneledelsen om en fratrædelse, var det en klar forudsætning for Aarhus Havn, at havnen ikke senere ville blive mødt med nogen former for retssager. Dermed indvilgede 3F i, at der ikke senere kunne rejses en sag, fastslår to af de tre dommere i landsretten.
Derfor var anklagemyndigheden ikke berettiget til at rejse straffesagen, lyder konklusionen. I byretten gik det anderledes. Her blev de tiltalte dømt - men straffen faldt bort, fordi de efter byrettens opfattelse havde handlet i god tro.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.