
SØNDERBORG: Midt i den voksende erkendelse af, hvor voldsomt store forandringer, den grønne omstilling betyder på alle niveauer, er der også plads til positive budskaber. Og klimaminister Lars Aagaard (M) valgte at slutte sit indlæg på KL's Klimatopmøde af med et af den slags:
- Jeg havde et møde med folk fra to sønderjyske kommuner, hvor hovedfokus blev, hvordan vi lokalt kan få gavn af al den grønne, billige strøm, som nu skal til at produceres over hele landet. Hvordan virksomheder vil søge til for at lave elektrolyse, arbejde med brint og skabe synergimellem brint og biogas.
Med ministerens ord er det intet mindre end topfedt, at diskussionen om placering af energianlæg på få år har flyttet sig fra at skulle producere strøm til folk, der bor meget langt væk, til at nye dele af landet nu får adgang til lokalproduceret strøm, der kan generere virksomheder og arbejdspladser.
Lars Aagaaard hæftede sig især ved, at prisen på at producere sol- og vindenergi nu er kommet i et leje, der er til at betale, så etablering på land ikke længere behøver offentlige tilskud. Derer simpelthen penge at tjene. Faktisk i et omfang, at energiproduktion nu er den bedste måde at tjene penge på for en dansk jordejer.
Ikke for tilskuere
Aagaard forsikrede over for de over 700 kommunalpolitikere på stolesæderne i Alsion i Sønderborg, at han har den dybeste respekt for kommunernes arbejde med at skulle få puslespillene til at gå op, når der skal fordeles plads til natur, industri, landbrug og energianlæg.
For netop pladsen er blevet den begrænsende faktor, der gør at nye anlæg ikke bare popper op over det hele, nu det er blevet så billigt at producere den grønne strøm. Pladsen og elnettet, der ikke er færdigt udbygget.
- Den grønne omstilling er ikke en kamp for tilskuere, men kræver samarbejde, lød det fra ministeren, som i den forbindelse lagde meget vægt på, at han nu har løbende faste møder med KL-topfolk, hvor møder mellem KL og tidligere klimaministre kun kom i stand ad hoc.
Også i den nye nationale energikrisestab - kaldet NEKST - som regeringen har nedsat, er KL inviteret ind i kernen som den eneste eksterne organisation, hvor andre blot er med i følgegruppen, fremhævede han.
De statslige barrierer for kommunalpolitikernes bestræbelser i den grønne omstilling er til at få øje på: Læs Anlægsloftet står for skud blandt udvalgsformænd
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.