SLAGELSE: Kystdirektoratet har givet tilladelse til, at grundejere ved Næsby Strand og Slagelse Kommune kan bygge et dige og etablere spunsvægge for at beskytte omkring 104 sommerhuse mod oversvømmelse, oplyser direktoratet.
Når stormen raser og vandstanden stiger, kan det være kritisk for et mindre sommerhusområde ved Næsby Strand, der ligger på Vestsjælland med udsigt til Storebælt. Området har været oversvømmet ad flere omgange og derfor har en gruppe grundejere med støtte fra Slagelse Kommune taget initiativ til at udarbejde et kystbeskyttelsesprojekt, som Kystdirektoratet nu har givet tilladelse til.
- Vi har givet tilladelse til etablering af dige og spunsvægge med drænledning og pumpestation. Det er en løsning, som forventeligt vil beskytte det udsatte område mod i hvert fald en 100-års hændelse, siger Hans Erik Cutoi-Toft, områdechef i Kystdirektoratet.
Sommerhusområdet er præget af hyppige oversvømmelser, da husenes terrænkote er lavere end den strandeng, som adskiller sommerhusområdet og selve kysten. Ved forhøjet vandstand er området derfor særligt udsat og i risiko for oversvømmelse. De værste oversvømmelser ved Næsby Strand blev oplevet i forbindelse stormen i november 2006, hvor vandstanden nåede op i kote +1,8.
Kommer der ingen klager, kan kystbeskyttelsesprojektet blive igangsat i foråret.
Ved etablering håndteres både oversvømmelse fra havet samt afvanding af området. Etableringsudgiften fordeles mellem grundejerne, Slagelse Kommune samt SK Vand A/S og SK Spildevand.
Med udgangspunkt i de estimerede anlægsudgifter fordeles bidragene således at:
• 105 ejendomme med byggeret hver betaler en part, der svarer til 82.000 kr.
• 2 forsyningsselskaber hver betaler 1,17 parter, der svarer til 96.000 kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.