AARHUS: Et brobygningsforløb – Det Grønne Akademi – skal give højtuddannede ledige mulighed for at tilføje klima til deres cv. Samtidigt skal det hjælpe virksomheder i Aarhus til at styrke deres grønne omstilling, oplyser kommunen
I Aarhus er der ca. 3.000 flere ledige nu end på samme tidspunkt sidste år. Derfor er det nødvendigt at sætte initiativer i søen, som dels kan få folk tilbage på arbejdsmarkedet, og dels kan styrke virksomhederne til tiden efter coronakrisen.
Det Grønne Akademi er et ti ugers virksomhedsrettet case-forløb, som opkvalificerer til at arbejde med bæredygtighed på et strategisk niveau hos forskellige virksomheder.
Deltagerne bliver i tværfaglige grupper matchet med en virksomhed, som de i løbet af forløbet udvikler en bæredygtighedsplan for. Bæredygtighedsplanen er en plan for virksomhedens fremtidige arbejde imod en mere bæredygtig produktion og drift. Planen skal kortlægge mulige bæredygtighedstiltag og vise en konkret handlingsplan for implementeringen.
Det kan både være store innovative tiltag og små handlinger som at være mere energieffektive. Projektdeltagerne får indsigt i projektledelse og -udvikling, grøn forretningsudvikling samt virksomhedsopbygning og -ledelse. Derudover bliver de trænet til at kunne hjælpe virksomheder i at kunne fremme den bæredygtige dagsorden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.