GENTOFTE: Et brud på en spildevandsledning har siden mandag aften sendt 700 kubikmeter urenset spildevand pr. time ud i Øresund, skriver TV2 Lorry. Det sker ved Skovshoved omkring 1,5 kilometer fra kysten, mens vand- og spildevandsselskabet Novafos arbejder på at tætne ledningen.
- Vi forventer ikke, at det vil få nogen påvirkninger ind på kysten. Men det bliver hele tiden meldt ind til badevandsmodellen, så man er hele tiden klar på at hejse røde flag og lukke strande, hvis det skulle skabe problemer, siger kommunikationskoordinator Arne Kristensen fra Novafos til TV2 Lorry.
Bruddet på spildevandsledningen er opstået i forbindelse med flytning af en spildevandsledning ud for Svanemøllen Havn for at gøre plads til den kommende Nordhavnstunnel. Ifølge EnergySupply er udslippet tirsdag formiddag oppe på ca. 12.000 kubikmeter i alt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.