RANDERS: Ved siden af containeren til hård plast på genbrugspladsen i Randers står der nu en mindre container med billeder af legetøj, mange kan nikke genkendende til. I et nyt samarbejde mellem Randers Kommune og firmaet dantoy skal det sikres, at den gode plastik i legetøjet får nyt liv i nye produkter, der bliver mere miljø- og klimavenlige.
- Her er nok tre gange så meget, som vi havde håbet, så det ser rigtigt lovende ud. Vi arbejder også sammen med daginstitutionerne i Randers Kommune om at tage vores udtjente legetøj tilbage. Vi håber, at det kommer til at fungere så godt, at vi på sigt kan implementere et lignende system i hele landet, fortæller adm. direktør for dantoy, Marck Højberg Matthiasen (foto), om projektet, der begyndte inden sommerferien.
Med produktion i Hobro er der ikke langt fra genbrugspladsen i Randers tilbage til fabrikken, når det udtjente plastiklegetøj er blevet renset og gjort klar til genanvendelse hos Dansk Affaldsminimering i Langå.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.