SAMSØ: En spritny færge er lige nu på tegnebrættet i Australien. Her sidder tegnere og arbejder på den hurtigfærge, der i fremtiden skal sejle mellem Aarhus og Sælvig på Samsø.
- Vi får adgang til den nyeste teknologi, når vi vælger at bygge færgen helt fra bunden. Det vil sige, at den bruger mindre brændstof, interiøret er nyt og lækkert og færgen er i det hele taget mere stabil, siger færgedirektør hos Samsø Rederi Carsten Kruse til TV2 Østjylland.
Den hurtige katamaran får plads til i alt 296 passagerer og 60 cykler og bliver bygget specifikt til ruten mellem Aarhus og Samsø.
- Færgen skal være så let som muligt, men samtidig skal den også være holdbar. Og når vi vælger at bygge nyt, betyder det også, at den kommer til at bruge væsentlig mindre brændstof end en ældre model, siger Carsten Kruse.
Støjdæmpet
Passagererne kommer i høj grad til at mærke, at de sejler med en ny færge. Komforten skal være i top, og det betyder blandt andet, at der kommer varmedyser ved vinduerne, så der ikke er koldt. Derudover kommer der et område specifikt indrettet til folk med hund, og kabinen er mere støjdæmpet end andre hurtigfærger.
Samsø Kommunes håb er, at en hurtigere forbindelse til Aarhus kan skabe flere jobmuligheder for borgere i ø-kommunen. Færgen blev vedtaget i februar, og borgmesteren ser frem til, at Samsø bliver mere tilgængelig.
- Hele ideen er, at det skal være muligt at bo på Samsø og arbejde eller uddanne sig Aarhus. Og så håber vi, at det åbner for nogle flere turister fra Aarhus, når man ikke skal til Hou. Det er også derfor, der skal være plads til mange cykler, siger borgmester Marcel Meijer (S), til TV2 Østjylland.
Færgen koster ifølge Carsten Kruse omkring 41 mio. kr. at bygge.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.