VIBORG: En årelang strid om vedligeholdelsen og genopretningen af Tjele Å ser nu ud til at være afsluttet, og det er den blevet til lodsejernes store tilfredshed, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Undervejs meldte kommunen lodsejerne til politiet for det, der efter kommunens opfattelse var en ulovlig opgravning af en stor del af åen. Sagen sluttede i landsretten med, at det firma, der havde gennemført opgravningen, blev idømt en bøde på 10.000 kr. Klima- og miljøudvalget har siden truffet en aftale med lodsejerne om genopretningen og vedligeholdelsen af åen.
Tilbage var dog et spørgsmål om, hvem der skulle betale omkostningerne for de kommende års vedligeholdelse af det meste af åløbet - ca. 5,5 km. Udvalget har sagt ja til, at kommunen skal betale, og samtidig til, at Tjele Å skal opklassificeres til et offentligt vandløb, når kommunen skal i gang med en harmonisering af reglerne for vandløbene.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.