Står det til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) skal et byråd have mulighed for at komme med indsigelser mod opførelsen af havvindmøller nær de kyststrækninger, kommunen forvalter. Det fremgår ifølge Ingeniøren af et lovforslag, ministeren har fremsat.
Med forslaget ønsker ministeren at give kommunerne mulighed for at modsætte sig planer om forundersøgelser af kommende havvindmølleparker, hvis parken placeres op mod otte kilometer fra en af kommunens kyster. Så længe der ikke ‘foreligger klima- og miljømæssige eller samfunds- økonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område’, skal ministeren kunne standse forundersøgelserne og dermed reelt standse et byggeriet på baggrund af byrådets indvendinger.
Det fremgår også, at forslaget skal ses som en revidering af den nuværende åben-dør-ordning, som de nuværende regler for ikke-statsligt udbudte vindmølleprojekter kaldes. Lovændringen skal endvidere sikre lokale borgere mere medbestemmelse på mølleprojekter ved at udvide købsretten til andele i havvindmøllerne, så ikke kun fastboende tæt ved de kystnære møller har ret til andele, men også fritidsboligejere.
Læs hele historien hos Ingeniøren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.