
Det kommer næppe som nogen stor overraskelse, at mange kommuner foretrækker sine bygge- og anlægsopgaver udført af lokale virksomheder, men nu er der sat tal på omfanget i en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Fyn er valgt som undersøgelsesområde på grund af den naturlige geografiske afgrænsning, og i syv af de otte fynske kommuner har virksomhederne overvejende udført kommunale opgaver for egen kommune. Samlet set har omkring to tredjedele af de de lokale virksomheder angivet, at deres seneste kommunale opgaver blev udført i virksomhedens hjemkommune.
Ved opgaver der ikke er omfattet af udbudspligt indbyder kommunerne ofte kun lokale håndværkere til at byde på opgaverne, og flere kommuner foretrækker at udbyde opgaver i fagentrepriser for at tilgodese mindre lokale virksomheder. Samtidig viser undersøgelsen også, at mange virksomheder gerne vil udføre flere opgaver i andre kommuner, hvis bare de blev indbudt til at byde.
Det fremgår også, at det i flere kommuner er en forventning hos de lokale virksomheder, at deres 'egen' kommune vil favorisere dem. Et par af kommunerne oplever, at lokale håndværkere klager til lokalpolitikerne, hvis de ikke får lov til at byde på kommunens opgaver, eller hvis opgaverne bliver vundet af ikke-lokale virksomheder.
I undersøgelsen har 451 virksomheder deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, og ti af virksomhederne har sammen med syv af de otte kommuner deltaget i telefoninterviews.
Læs eller download undersøgelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.