VEJLE: Politiskolen i Vejle kan støde på forhindringer, inden byggeriet overhovedet er kommet i gang, skriver Jyllands-Posten om et lokalplanforslag, Vejle Kommune har sendt i høring. Forslaget vurderes af blandt andre lektor Michael Tophøj Sørensen fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet til at være så mangelfuldt, at kommunen vil være nødt til at udarbejde en ny lokalplan, hvis der bliver klaget over det.
Den kommende politiskole skal etableres i en tidligere sygeplejeskole, men lokalplanen dækker også nabogrundene, som ligger op til en række parcelhuse, og flere af naboerne har allerede aftalt indbyrdes, at de vil klage, skriver avisen.
- Der er en høringsfase, og der kan alle komme med bemærkninger. Og det kan da også godt være, at noget skal justeres efter høringsperioden, siger Vejle Kommunes planchef Lars Buksti hertil.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.