LOLLAND / GULDBORGSUND: Det bliver ikke muligt for cyklister, vandrere og kajakroere at overnatte på en større shelterplads ud mod Bogø Vig i Nakskov Fjord. Selv om Lolland Kommune havde givet dispensation til at opføre fire shelters, to bålpladser og en bålhytte, har Kystdirektoratet nu sagt nej. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Bag planerne stod Naturlandet Lolland-Falster, som er et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner. Men trods alskens gode argumenter om, at pladsen skulle indpasses i terrænet og ville være usynlig fra vandet, blev det altså et nej. Pladsen er for stor og tager ikke hensyn til naturen, og der er andre pladser mindre end fem km væk, og derfor vil Kystdirektoratet ikke dispensere fra strandbeskyttelseslinjen, lyder forklaringen.
Til gengæld har Kystdirektoratet givet dispensation fra naturbeskyttelsesloven i en sag om et madpakkehus, som Guldborgsund ønsker at opføre i Bøtøskoven 250 meter fra kysten, skriver avisen. Her er et nej blevet vendt til et ja, efter at kommunen gik i dialog med Kystdirektoratet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.