
LOLLAND: Endnu er der ingen lokalplan formuleret endsige godkendt, men planerne for Safari Lodge Knuthenborg eksisterer fortsat tre år efter udpegningen som et af de ti kyst- og naturturisme-projekter over hele landet, der skulle have mulighed for at dispensere fra regler og bestemmelser, som bygherrer ellers møder i strandkanterne.
dknyt tager temperaturen på den aktuelle status på de ti forsøgsprojekter, og for det lollandske projekts vedkommende lever visonen altså stadig.
'Projektet omfatter op til 200 tematiserede overnatningsenheder og dertil hørende konference- og spisefaciliteter i tilknytning til Knuthenborg Safaripark. Det forventes, at projektet vil have cirka 40.000-50.000 årlige overnatninger'.
Sådan lød den korte version af projektet, der altså ikke på det synlige plan er kommet så meget videre. Chefkonsulent Michael Christoffersen fra Lolland Kommune oplyser til dknyt, at der endnu ikke er udarbejdet og dermed udvalgsbehandlet lokalplan for projektet.
Fra Knuthenborg, hvorfra initiativet til projektet kom, lyder en kortfattet melding fra Christoffer Knuth: 'Vi er startet planarbejdet med kommunen og regner med at realisere inden to år'. Så planen fremstår uanfægtet.
'Projektet vil med mindre ændringer kunne tilpasses det eksisterende landskab', lyder det i den oprindelige beskrivelse, hvor der peges på to love, der skal dispenseres fra: Planlovens §5 b om kystnærhedszone og naturbeskyttelseslovens §15 om strandbeskyttelseslinje.
Lolland Kommune havde i 2014 ca. 866.000 overnatninger, hvor 31 pct. var udenlandske. Den samlede turismeomsætning udgjorde i 2013 734 mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.