dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lukket punkt blev åbnet

KORT NYT
15. MAJ 2015 7.44

ESBJERG: Når Esbjerg Byråd mandag skal drøfte den første besparelse i Sydvestjysk Brandvæsen, sker det på et åbent møde - i modsætning til hvad der var tilfældet forleden på økonomiudvalgsmødet. Det har to medlemmer af økonomiudvalget, Anders Kronborg (S) og Henning Overgaard (EL) sikret. Sagen om indsatslederdækningen i Esbjerg, Fanø og Varde, der er gået sammen i Sydvestjysk Brandvæsen, var sat på som et lukket punkt, hvad ingen af de to politikere ville godkende.

De blev stemt ned af V og K, men efter at have konsulteret styrelsesloven slog de over for byrådssekretariatet fast, at sagen ville blive indbragt for Tilsynet, hvis der ikke kom åbenhed omkring den. Sekretariatet tog herefter kontakt til de øvrige kommuner og indgik en aftale om åben behandling i byrådet, oplyser JydskeVestkysten.

- Den her sag handler om, hvordan borgerne bliver betjent, hvis ulykken er ude i forhold til olie-gas industrien, lufthavnen, boligblokkene, sygehuset, virksomhederne og meget andet, og det er en sag af væsentlig karakter og offentlig interesse. Det skal ikke holdes hemmeligt - med sådan en sag kan man ikke sejle under bekvemmelighedsflag, siger Kronborg.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/lukket-punkt-blev-aabnet

GDPR