Lyngby-Taarbæk opkvalificerer flest mulige fællesveje

LYNGBY-TAARBÆK: I Lyngby-Taarbæk Kommune er cirka halvdelen af vejene kategoriseret som private fællesveje, hvor grundejerne selv har ansvaret for alt fra snerydning til vedligehold, oplyser kommunen, der nu overtager ansvaret for to tredjedele af dem. Resten må ikke overtages.

En stor del af vejene har oplevet markant øget trafik og gennemkørsel, siden de i sin tid blev etableret som private fællesveje. Derfor modtager kommunalbestyrelsen jævnligt henvendelser fra grundejere, der ikke finder det rimeligt, at de alene bærer byrden ved en vej, der benyttes af mange. Det har resulteret i, at kommunen har arbejdet på en model for at overdrage ansvaret for de private fællesveje til kommunen.

- Vi har stor forståelse for, at de grundejere, der af historiske årsager bor på en privat fællesvej, undrer sig over, at de via skatten betaler for drift og vedligehold af de kommunale veje og derudover af egen lomme skal betale driften af egen vej - også i de tilfælde hvor vejen reelt bruges af fællesskabet på lige fod med mange af de kommunale veje. For en del år siden blev den ubalance søgt løst ved at overdrage ansvaret for en række kommunale veje til de private grundejere. Det ville have påtvunget en række borgere en stor ekstrabyrde, og planerne blev da heldigvis også stoppet. For at sikre ens vilkår samt en effektiv drift og trafikafvikling for alle borgere, har vores ønske i stedet været at gå den modsatte vej - og lade fællesskabet drifte de veje vi alle kører på, siger borgmester Sofia Osmani (K).

Lovgivningen forhindrer i dag, at kommunen kan optage alle de private fællesveje. Ud af de ca. 95 km private fællesveje kan kommunen optage cirka to tredjedele. Hver enkelt vejstræknings betydning og sammenhæng med det øvrige vejnet er blevet vurderet, fordi private fællesveje kun må optages som offentlige, hvis der er trafikale hensyn, der taler for det.

Tjek hvert femte år

- Det at få ryddet sne eller vedligeholdt vejene bør være opgaver, vi er fælles om at løse. Derfor er vi optaget af ikke at lade nogle i stikken, og det gælder også den sidste 1/3 af de private fællesveje, som det ikke er tilladt at optage som kommunale veje. Kommunen vil fremover minimum hvert femte år vurdere, om der er sket ændringer i trafikmønsteret på den private fællesvej, eller om der er andre årsager til, at vejen vil kunne optages. Og ikke mindst vil kommunen tilbyde en ny, tidssvarende vedligeholdelsesordning til de resterende private fællesveje, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Sigurd Agersnap (SF).

Overtagelsen af de 60 km private fællesveje sendes nu i høring og ansvaret for vejene vil først kunne ske med virkning fra andet kvartal 2023, da det kræver en omfattende forberedelse - både juridisk, administrativt og praktisk - når kommunen skal udvide sit vejnet fra de nuværende ca. 105 km til 165 km.

- Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi ikke kan få alle veje med. Derfor arbejder vi også for, at Folketinget får øjnene op for, at der er behov for en lovændring, der giver mulighed for at optage alle private fællesveje. Folketinget afventer at behandle et lovforslag, der giver kommunen mulighed for at tilbyde borgerne på private fællesveje en vintervedligeholdelsesordning. Dette er et skridt på vejen, men vi vil fortsat søge at få loven lavet om så kommunen kan optage alle veje som kommuneveje, siger næstformanden i Teknik- og Miljøudvalget Richard Sandbæk (K).

ka