ESBJERG: Vestre Landsret har torsdag stadfæstet en dom på tre måneders betinget fængsel til byrådsmedlem Kurt Jakobsen (V), Esbjerg. Dommen er givet for mandatsvig begået mod Kurt Jakobsens daværende arbejdsplads Naturstyrelsen Vadehavet.
Sagen har tidligere kostet en bortvisning fra jobbet og en sygemelding fra Esbjerg Byråd. Foruden den betingede frihedsstraf skal Kurt Jakobsen også betale en erstatning på små 50.000 kr. samt sagens omkostninger for landsretten.
Mandatsviget består i, at han på jobbet foranledigede 16 prøver udtaget fra private boringer for at få dem analyseret nærmere på Naturstyrelsens regning. Boringerne ejes af Kurt Jakobsens private firma Balders Kilde, der producerer mineralvand.
Da den første dom i sagen blev afsagt ved Retten i Sønderborg, udtrådte Kurt Jakobsen midlertidigt af Venstres liste til KV17. Denne udtræden bliver nu permanent.
Derudover ventes iværksat en sag for valgbarhedsnævnet. Kurt Jakobsen har været byrådsmedlem i nuværende Esbjerg Kommune siden KV05 og før da i daværende Ribe Kommune.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.