
MARIAGERFJORD: Sjældne og truede dyre- og plantearter skal have bedre vilkår i Mariagerfjord Kommune. Derfor har kommunen vedtaget en politik for biodiversitet.
Den skal sikre, at kommunens mange skove, enge og dyr fortsat kan nydes af borgere, turister og naturelskere, lyder det fra naturkommunen.
- Vores skønne og varierede natur er frugten af mange års målrettet indsats for at sikre naturen gode vilkår i tæt samarbejde med de lodsejere, der lægger jord til de sjældne arter. I fremtiden vil vi fortsætte samarbejdet med borgerne om at skabe endnu bedre rammer for den vilde natur. Derfor har vi vedtaget en såkaldt biodiversitetspolitik, som udstikker en ambitiøs kurs, siger teknik- og miljøformand Jørgen Hammer Sørensen (DF).
Kommunen vil lave en strategi med konkrete initiativer, hvor borgerne også er inviteret til at komme med input og gode ideer til arbejdet, inden forvaltningen samler trådene, fortæller formanden, der regner med, at strategien er klar om et års tid.
ibs
Fakta
Politikken hviler på fire ben:
- Vi går forrest: Kommunen vil målrette driften af egne arealer, så de medvirker til at understøtte den vilde natur. Det kan eksempelvis være ved at fremme blomster eller døde træer, som er vigtige for mange sjældne arter.
- Vi vil værne om det uerstattelige: Kommune vil prioritere indsatsen til de områder og arter, som er mest truede. Hvis først de forsvinder, kan der gå meget lang tid, før de kommer igen, hvis de overhovedet gør det.
- Vi skal naturligvis inddrage frivillige: Kommunens arbejde med biodiversitet hviler på frivillighed. Frivillighed for de lodsejere, virksomheder, institutioner og andre, der har lyst til at være med og til at gøre en ekstra indsats.
- Vi skal formidle med engagement: Hvad enten det er på offentlige ture, på de sociale medier eller via andre kanaler, så er det vigtigt at gøre opmærksom på det fantastiske ved naturen netop i Mariagerfjord Kommune.
Kilde: Mariagerfjord Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.