dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Byggeprojektet skulle foregå i både en økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab.
Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord mødte veto og må skubbe kystnære byggeplaner

Erhvervsstyrelsen peger på, at kommunens egen kommuneplan forhindrer 58 parcelhuse i kystnærhedszonen. Kommunen må tidligst vente til landsplandirektiv i 2021
27. FEB 2018 15.06

MARIAGERFJORD: Kommunens ønske om at lade en privatmand opføre 58 parcelhuse på et 6,7 ha stort grundstykke ved Valsgård nordøst for Hobro blev aflivet på det seneste byrådsmøde i Mariagerfjord Kommune.

Området ligger i landzone umiddelbart uden for kommuneplanens rammeområder og ville indebære kommuneplantillæg og lokalplan, så det kunne ændres til byzone. Byrådet ønskede dialog med staten om den sag, men efter et møde med Erhvervsstyrelsen stoppede al snak, fremgår det af referatet.

Erhvervsstyrelsen præciserede, at nye byvækstområder i Valsgård kun kan planlægges uden for kystnærhedszonen, og at styrelsen lagde op til et veto mod byggeplanen, fordi netop den zone fortsat er en interesse, som staten skal varetage.

Vent til 2021
Planloven, der blev 'moderniseret' i juni 2017, giver ganske vist styrelsen mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen - hvis ikke der er særlige landskabs- natur- og miljøinteresser.

Det har kommunen netop været opmærksom på, og i forlængelse af sin kommuneplanstrategi 2017 fra september 2017  ansøgt om at få udpeget sådan et udviklingsområde. Men Erhvervsstyrelsen holder sig til, at Mariagerfjords egen kommuneplan udpeger det pågældende område som både økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab, og af den grund bliver der ikke noget af ønsket, hvilket byrådet har taget til sig.

Til gengæld har kommunen fået at vide, at hvis den i den kommende komuneplan ikke længere har den samme opfattelse, så kan den jo søge om at blive udviklingsområde. I givet fald kan sådan en udpegning så overvejes, når der hvert fjerde år skal udarbejdes landsplandirektiver. Det næste forventes vedtaget i 2021.

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/mariagerfjord-mdte-veto-og-m-skubbe-kystnaere-byggeplaner

GDPR