
MARIAGERFJORD: Et nyt maritimt kulturcenter skal understøtte det aktive byliv i Hobro og åbne et bevaringsværdigt kulturmiljø for offentligheden. Rammen om det maritime kulturcenter bliver Hobro Værft, der er et af landets ældste fungerende træskibsværfter. Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Mariagerfjord Kommune og Realdania, der allerede medvirker i udviklingen af midtbyen. Det fortæller kommunen.
Projektets samlede budgetramme er på 16,5 mio. kr. Heraf bidrager Mariagerfjord Kommune, Grøn Vækst og nordjyske fonde med 9 mio. kr. og Realdania med 7,5 mio. kr. En del af beløbet vil gå til renovering af bolværker og kajanlæg, som ligger udenfor konkurrencen.
Første skridt i etableringen af Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord bliver en projektkonkurrence, der skal give et bud på projektets hovedaktiviteter: En nænsom renovering af de eksisterende bygninger, en ny stiforbindelse, et nyt forsamlingssted, en ny byggehal og nye småskure. Projektkonkurrencen skydes i gang i oktober 2013, og vinderen forventes offentliggjort i slutningen af februar 2014. Herefter kan byggeprojekterne gå i gang.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.