
AARHUS: I dag behandler byrådet i Aarhus et forslag, der skal give CO2 reduktioner på 40 pct. i kommunens bygninger. Det skal ske ved at energirenovere et bygningsareal på cirka 900.000 kvm., og det kommer ikke til at koste skattekroner, lyder det fra kommunen.
Alle kommunale bygninger med undtagelse af boligejendomme skal gennemgås særskilt og have unikke løsninger, der nedbringer bygningens CO2-belastning markant. I alt vil man bruge 450 mio. kr. på at energirenovere kommunens bygninger, og effekten er en samlet reduktion på op til 40 pct. af CO2 udslippet.
- Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030, og i det samlede regnskab står bygnings-massen for mindst 35 pct. af udledningen. Derfor er kommunens bygninger et vigtigt sted at sætte ind, hvis vi skal nå vores ambitiøse målsætning, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).
Selvom projektet ikke er gratis, er det ikke et projekt, der kommer til at koste skatteyderne penge. Energibesparelserne vil nemlig i sig selv betale lånet af over en periode på 15 år. Og da flere af de teknologier, der skal bruges - eksempelvis isolering - har en levetid på over 15 år, vil der til den tid genereres et reelt overskud på energirenoveringen.
- Vi søger at spare så meget energi, som vi overhovedet kan i hver eneste bygning inden for de økonomiske rammer, og så supplerer vi op med solceller, hvor det er muligt - fysisk, æstetisk og økonomisk, siger Karen Margrethe Høj Madsen, der er projektleder i Bygningsafdelingen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.