VEJLE: En gangbro der skal føre en kommende natur- og oplevelsessti mellem Jelling og Vejle over Grejs Ådal blev i første omgang etableret på det forkerte sted, fordi en kommunal medarbejder havde set forkert på matrikelkortet, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Kommunen slipper dog for ulejligheden med at fjerne den igen, for indehaveren af jagtretten på stedet tog resolut sagen i egen hånd og trak broen væk fra stedet. Vejle Kommune vil ikke kritisere den pågældende for selvtægt, i stedet er sagen ordnet i mindelighed. Kommunen har en aftale om broen med ejeren af nabomatriklen, og her vil broen blive genopført på et senere tidspunkt.
Den kommer dog bag i køen af opgaver, i stedet arbejdes der videre med selve stien, som ventes indviet til efteråret. Vejle Kommune har indgået aftaler med 14 lodsejere om at lade stien gå ind over deres jord.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.