NYBORG: I stedet for en kommunal julegave til knap 100 kr. har 26 medarbejdere i Nyborg valgt, at de hellere vil lade pengene gå til at indkøbe geder. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Fra foråret vil kommunen nemlig sætte geder til at stå for naturplejen af udvalgte dele af kommunens græsarealer, særligt skråninger og andre svært tilgængelige steder, og medarbejderne fik mulighed for at vælge at lade deres julegavepenge gå til projektet.
Gederne vil hver dag blive kørt fra deres faste tilholdssted med trailer og flytbare hegn til områder, hvor de kan gøre særlig gavn. Det gælder foruden skråninger også områder med brombær og invasive hybenroser langs kysten. I første omgang bliver der indkøbt seks geder, og der afsættes 150.000 kr. til geder, transportvogn, hus og flytbare hegn.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.