AARHUS: Der indføres krav om mundbind i al offentlig transport i Aarhus. Det skriver B.T. med henvisning til et brev fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det fremgår ikke, hvornår kravet vil træde i kraft.
Ministeren afholder lige nu fredag eftermiddag et møde med partiernes sundhedsordfører. Her bliver de orienteret om en stribe tiltag, der indføres i kommunen.
Blandt andet opfordres der til, at offentlig transport undgås, hvis andre transportmidler er mulige, fremgår det af brevet ifølge B.T.
Ritzau