
HOVEDSTADEN: 750 tons affald - eller det der svarer til alt skraldet fra knap 800 husstande. Så meget mere affald fra Region Hovedstadens hospitaler og regionens institutioner skal genanvendes i 2015 - i forhold til 2012 - svarende til en forøgelse af mængden, der genanvendes, på 30 pct.
Det har Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden netop vedtaget som mål for genanvendelsen af mere affald på regionens tolv hospitaler og mange institutioner, oplyser regionen. Det er første gang, en region i Danmark sætter konkrete mål for genanvendelse af eget affald.
- Vi vil med de opstillede mål medvirke til, at vi som region tager ansvar og bidrager aktivt til at værne om klodens ressourcer. Nu ved vores hospitaler og institutioner præcis, hvor vi vil hen, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget.
bi
Fakta:
- Region Hovedstadens hospitaler og institutioner producerede i 2012 16.148 tons affald
- Heraf blev 2.424 tons genanvendt
- I 2015 skal andelen af genanvendt affald være steget med 30 pct
- Region Hovedstaden vil i 2015 genanvende en fjerdedel af alt egenproduceret affald
- Herudover kommer genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, som ikke er medregnet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.