FREDERIKSBERG / KØBENHAVN: Københavns og Frederiksbergs politikere befinder sig i et dilemma, efter at Metroselskabet i sidste uge bad om tilladelse til at udvide arbejdstiden.
De udvidede arbejdstider vil betyde, at københavnerne skal døje med metrobyggeriet på 16 byggepladser i fire timer ekstra på hverdage til klokken 22 og om lørdagen mellem klokken 09 og 16. Desuden skal naboerne til byggepladsen ved Marmorkirken og Sortedams Sø finde sig i ekstraordinært arbejde hele døgnet i halvandet år.
Siger kommunerne nej til forslaget, 'vil det forudsatte åbningstidspunkt i december 2018 risikere en udskydelse i op til et år', lyder det i indstillingen til politikerne, og Metroselskabet oplyser til Politiken, at en etårig forsinkelse vil koste mellem 1,4 og 1,7 milliarder kroner, når også de tabte driftsindtægter indregnes.
Politikerne skal tage stilling til sagen midt i juni, og forvaltningerne knokler derfor nu for at vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af forslaget. Det skriver Politiken.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.