Middelfart-projekt sparede energi
MIDDELFART: En simpel termostat-styring af privates varmeforbrug i projektet 'Smart Energi i Hjemmet', har givet Middelfart Kommune erfaringer, der vil kunne motivere husejere til at energirenovere, skriver Altinget.
Middelfart Kommune har i samarbejde med Realdania og Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) installeret termostater i godt 200 hjem, som ved siden af automatisk at slukke for varmen om natten har sendt de relevante data tilbage til forskerne.
Det viser sig, at en simpel styring af varmeforbruget uden adfærdsændringer kan spare energi i en husstand. Husstandene sparede i gennemsnit syv pct. på varmeregningen. Med en indkøbspris på cirka 3.000 kr. for den nødvendige termostat var investeringen tjent hjem på et par år. Besparelserne har været størst i oliefyrede huse bygget fra 1962-73, mens der var mindst at komme efter i huse med fjernvarme fra før 1950.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.