dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Midtjylland tester rensemetode til lossepladser

KORT NYT
4. SEP 2018 10.13

MIDTJYLLAND: Innovationsfonden har givet 290.000 kr. til et forsøg med et budget på i alt ca. 450.000 kr., som Teknologisk Institut, Kemic Vandrens A/S og Region Midtjylland er gået sammen om. Det skal vise, om en ny og bæredygtig teknologi kan bruges til at rense tributyltin- og tungmetalforurenet vand, oplyser regionen.

Forsøget foregår på en testgrund ved Randers Fjord, som regionen bruger mere end 150.000 kr. om året på at vedligeholde, fordi der skal køres forurenet overskydende spildevand til destruktion. Derfor er der som del af forsøget sat et anlæg op, der filtrerer vandet gennem et særligt genbrugsmateriale, og målet er, at den nye type materiale kan filtrere alle de forurenede stoffer fra drænvandet. 

Ca. 3.000 lossepladser landet over har problemer med nedsivning af blandt andet tungmetaller og i nogle tilfælde tributyltin (TBT), der bl.a. har været brugt i bundmaling til skibe. Foruden lossepladser forventes det, at den nye teknologi også kan bruges til fx rensning af havnebassiner.

Forsøget gik i gang medio juni 2018 og forventes afsluttet omkring 1. september 2019

eo

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/midtjylland-tester-rensemetode-til-lossepladser

GDPR