
Den milde vinter har betydet et markant lavere saltforbrug og færre landsdækkende udkald end normalt. Indtil 1. marts har Vejdirektoratet brugt 33.278 tons salt på statsvejene, hvilket er under gennemsnittet på 41.600 tons.
Der har været 63 landsdækkende saltninger i løbet af vinteren, sammenlignet med et gennemsnit på 79. Behovet for snerydning har ligeledes været lavere, med 70 timer pr. 100 kilometer kørebanespor mod et gennemsnit på 85 timer. Det oplyser Vejdirektoratet, som står for vintertjenesten på 3.800 km statsveje i Danmark. Kommunerne varetager de kommunale veje.
- Vi har haft en forholdsvis mild vinter, og det har selvfølgelig haft stor betydning for vores indsats på vejene. Men selv når vinteren er mild, vil der opstå situationer, hvor der hurtigt skal rykkes ud, og derfor har beredskabet været i fuld funktion hele sæsonen, og det vil de fortsætte med helt frem til slutningen af april, siger Freddy Emil Knudsen fra Vejdirektoratets vintertjeneste.
Selvom vinteren har været mild, understreger Vejdirektoratet, at trafikanter fortsat skal være opmærksomme på pludselige vejromslag. Vinterberedskabet er fortsat aktivt indtil slutningen af april, hvor de endelige tal for sæsonen fastlægges.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.