En ændring af skovloven, der lagde op til at skabe bedre muligheder for byggeri, er taget af regeringsprogrammet, skriver Altinget. Det fremgår af den såkaldte februar-redegørelse, som er en oversigt over regeringens forventede lovforslag.
- Det er korrekt, at lovforslaget er udskudt. Nærmere tidsplan følger, siger ministeriets presseafdeling.
Regeringen havde ellers varslet et forslag i slutningen af februar. Med ændringen var der lagt op til at lempe reglerne for skovene på en række områder for at skabe bedre mulighed for byggeri, og der skulle blandt andet etableres en forsøgsordning med et begrænset antal projekter såsom anlæg til friluftsliv, institutionsbyggeri og vindmøller.
Det var den daværende Venstre-regering som i sit lovprogram fra oktober introducerede planerne om at ændre skovloven. Både Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening udtrykte dog betænkeligheder, og både oppositionen og De Konservative var lunkne
Efter optagelsen i regeringen har De Konservative varslet et nyt udspil hvor Skovrådet skulle inddrages i processen, men ændringen var stadig med i den nye regerings lovprogram i december.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.