Brahetrolleborg Gods får ikke tilkendt en ekstra erstatning på 30 mio. kr. for de restriktioner i skovdriften, der skal beskytte værdifuld skovnatur. Det har Østre Landsret fredag afgjort i en dom, der omhandler skovdriften på i alt 150 hektar skov på godsets arealer på Fyn, oplyser Miljøstyrelsen.
Læs dommen fra Østre Landsret
Godset fik i 2017 tilkendt 9,5 mio. kr. i erstatning af Taksationskommissionen.
Sagen opstod, da godset Brahetrolleborg i 2004 og efterfølgende i 2010 ville fælde skov og etablere intensiv produktion af pyntegrønt og juletræer i skovområder, der indgår i det europæiske Natura 2000-netværk af beskyttet natur.
Anmeldelserne førte til, at Naturstyrelsen i 2012 traf afgørelse om varigt pålæg af særlig såkaldt skovnaturtypebevarende drift af blandt andet bøgeskov og egeskov, så godset ikke kunne gennemføre de anmeldte aktiviteter.
Brahetrolleborg påklagede afgørelsen om erstatning til Natur- og Miljøklagenævnet og indbragte sidenhen Nævnets afgørelse for Taksationskommissionen. Taksationskommissionen traf afgørelse i sagen i 2017.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.