REBILD: Firmaet Wind Estate A/S i Randers vil investere i omegnen af en milliard kroner i en energipark, der vil kunne producere el svarende til 100.000 danske husstandes årsforbrug, oplyser Nordjyske. Idéen går ud på at rejse ni vindmøller - 150 meter høje samt en solcellepark på godt 300 hektar. Det vil sige en af de allerstørste blandt de nuværende solcelleparker i Danmark.
I forvejen står fem store vindmøller i området, området er desuden tyndt befolket, og Wind Estate er indstillet på at opkøbe og nedlægge flere ejendomme, som kommer for tæt på vindmøllerne. Selskabet har allerede lavet aftale med de berørte ejere.
Bygherren er forpligtiget til at indbetale 16-17 millioner kroner til en grøn pulje, som skal administreres af Rebild Kommune. Pengene kan anvendes til kommunale tiltag i lokalområdet og bredt i kommunen. Desuden har Wind Estate intention om at stifte en lokal fond, der årligt skal tilføres 315.000 kroner, som kan anvendes til gavn for lokalområdet. Beløbet svarer til knap 9,5 millioner i energiparkens levetid på 30 år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.