dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Millioner fra Vestas til vestjysk oplevelsespark

KORT NYT
9. FEB 2015 12.44

RINGKØBING-SKJERN: Vindmøllevirksomheden Vestas vil donere 9 mio. kr. til Ringkøbing-Skjern Kommunes nye oplevelsesunivers 'Kraft', som med afsæt i naturens kræfter skal få sine besøgende til at blive mere bevidste om deres handlinger i hverdagen.

Parken kommer til at ligge lige uden for Ringkøbing by, og Vestas' støtte til projektet bygger på virksomhedens lokale tilknytning:
- Vi har fortsat tusindvis af medarbejdere i kommunen, og vi er stolte af at være en del af et internationalt flagskib for vindenergi, som folk fra hele verden besøger for at blive klogere, siger teknologidirektør og medlem af Vestas' koncernledelse, Anders Vedel.

Borgmester Iver Enevoldsen (V) er særdeles tilpas med Vestas' støtte til anlægsprocessen. Projektet bygger på en lang række partnerskaber med bl.a. Aarhus Universitet, Designskolen i Kolding samt CLEAN (Danmarks største klynge af cleantech interessenter) og indgår som strategisk infrastrukturprojekt i Den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017. 'Kraft's fase 1 anslås at have et samlet økonomisk omfang på 225 mio. kr. og forventes indviet i 2017.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/millioner-fra-vestas-til-vestjysk-oplevelsespark

GDPR