
AALBORG: Med en række initiativer, der blandt andet handler om at gøre portionerne til de ældre mindre, er det lykkedes Aalborg Kommune at reducere madspildet og udnytte ressourcerne bedre.
Mængden af grøntsager og kartofler i standardportionerne til middag er sat ned fra henholdsvis 75 gram grøntsager og 150 gram kartofler til nu 50 gram grøntsager og 100 gram kartofler.
Det har virket, og det er ikke sket på bekostning af de ældres behov, fortæller Hanne Juul, leder af Madservice Aalborg ved Aalborg Kommune, til DR Nordjylland:
- Hvis man har brug for mere og stadig er sulten, kan man selvfølgelig altid bede om mere, siger hun.
'Uoverskuelige portioner'
På landsplan vurderes det, at der årligt smides over 700.000 tons mad ud, og også på plejeområdet kan man have været slemme til at indkøbe og tilberede for meget mad.
Det forklarer Anne Holst, der er adjunkt ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet:
- Man har snakket meget om undernæring blandt ældre, så måske har man haft tendens til at skrue op for portionerne, men det er jo ikke sikkert, man spiser mere, når der ligger en uoverskuelig portion på ens tallerken, siger hun.
Modsat kan man indfri en anden ambition ved at lave portionerne mindre.
- Mange steder i de offentlige køkkener er det faktisk lykkedes at omlægge til økologi uden at øge budgetrammen ved at effektiv i forhold til blandt andet madspildsreduktion, siger hun.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.