Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har indkaldt til et hastemøde om situationen i PostNord onsdag, skriver Politiken. Det sker efter at selskabet tidligere på måneden fremlagde sit regnskab, der viser at særligt i den danske del af forretningen fosser milliarderne ud.
Det dårlige regnskab har fået den svenske erhvervsminister Mikael Damberg (S) til at snakke om en skilsmisse mellem den svenske og danske del, og han har nu bestilt en undersøgelse, der skal kortlægge forholdene i PostNord. Svaret forventes klar indenfor en måned.
Den danske stat ejer 40 pct. af PostNord. Resten er på den svenske stats hænder.
En skilsmisse er ifølge Politiken en af de muligheder, som de danske postordførere skal diskutere med ministeren onsdag. Derudover nævner avisen en kapitalindsprøjtning og privatisering som mulige løsninger.
Dansk Folkeparti freder på forhånd befordringspligten, der indebærere at betyder, at der skal være et landsdækkende net af postkasser til rådighed, ligesom der skal bringes post ud i alle egne af landet. Ifølge DF er det infrastrukturen der er vigtig, ikke nødvendigvis PostNord.
- Vi skal huske på, at de få breve vi har tilbage, er de vigtigste. Det er indkaldelser af ældre mennesker til sygehuse og så videre, siger siger partiets postordfører Henrik Brodersen.
Ministeriet oplyser til Ritzau, at Ole Birk Olesen ikke har nogen kommentar før mødet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.