dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Astrid Dalum

Minister roser kommuner for vandsamarbejde

Udspillet til at forny vandområdeplanerne er blevet muligt takket være kommuner og lokale vandråd, lyder roserne fra Miljøministeren
17. DEC 2014 8.48

Kommunerne har grund til at være stolte, for de har en stor del af æren for, at det har været muligt at skabe detaljerede og ambitiøse vandområdeplaner, der frem mod 2012 skal sikre indsatsen for kyster, fjorde, søer og vandløb. Sådan lød de rosende ord fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), da hun tirsdag fremlagde planer for et samlet beløb på 6,6 mia. kroner.

- Kommunerne og vandrådene har virkelig taget opgaven på sig og er på trods af ofte modsatrettede interesser kommet med yderst brugbare forslag til indsatserne i de næste vandområdeplaner. Det her er et opgør med fortiden, hvor vandplaner blev til bag lukkede døre, og er en start på fremtiden, hvor lokalkendskabet til vandløbene skal med helt ind i planerne, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

I alt skal har kommuner og lokale vandråd kommet med forslag for 696 mio. kr., der skal bruges på at forbedre de fysiske forhold for 1800 km vandløb. 220 spærringer skal fjernes, så vandløb får et mere naturligt udseende.

Lokalt benarbejde
23 lokale vandråd med grønne organisationer, landbrug, sportsfiskere og forskellige andre interessenter har sammen med kommunerne givet samlede forslag til, hvordan man bedst bruger 696 mio. kr. på genslyngninger, udlægning af gydegrus, fjernelse af spærringer i vandløb og plantning af træer langs vandløbene.

Der har siddet max. 20 deltagere i hvert vandråd. Kommunerne og vandrådene har fået et lille katalog over virkemidler med tilhørende vejledende priser stillet til rådighed. Inden for en økonomisk ramme har de givet deres forslag til, hvordan man får mest miljø for pengene.

- Udgangspunktet var, at der skulle skabes god tilstand i 1.600-2.200 km vandløb, men når vi lægger de foreslåede indsatser sammen, mener kommunerne, at vi vil få god tilstand i op til 3.700 km. Det er positivt, hvis vi kan nå længere end forventet, siger Kirsten Brosbøl.

Implementering på tværs af kommunegrænser
Mange af de vandområder, der postes penge i, strækker sig over flere kommuner, men i ministeriet er der ikke frygt for, at det skulle forhindre forbedringer og projekter. 

Miljøministeriets vicedirektør Mads Leth-Petersen understreger overfor dknyt, at erfaringerne med at få kommunerne til at samarbejde og søge penge til projekter på tværs af kommunegrænser er rigtig gode. 

De samlede vandområdeplaner går i seks måneders høring den 22. december 2014, hvor detaljerne for de mange projekter for naturplaner og vandområderplaner også fremlægges.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/minister-roser-kommuner-for-vandsamarbejde

GDPR