dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister vil stoppe ulovlig gift

Danskerne henter ulovligt gift med hjem fra Tyskland

KØBENHAVN: 12 procent af de husejere, der sidste år købte myregift eller andre hverdagsgifte, har taget dem med hjem over grænsen. Det kan være skadeligt for miljø og sundhed, og derfor vil miljøminister Kirsten Brosbøl (S) have sat en stopper for den ulovlige import, meddeler ministeriet.

I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Miljøministeriet blandt 1.007 danske hus- eller sommerhusejere, svarer fire ud af fem, at de har købt nogle af de såkaldte hverdagsgifte sidste år. Ud af dem har 12 procent taget dem med hjem over grænsen fra for eksempel Tyskland.

Der gælder ikke nødvendigvis de samme regler i udlandet for, hvad produkterne må indeholde. Midler, der for eksempel er købt i Tyskland, kan indeholde kemi, som ikke er tilladt i Danmark. Desuden er de ikke udstyret med en dansk etiket, der fortæller hvordan man bruger produktet rigtigt og i de korrekte mængder.

bi

  • Undersøgelsen er lavet på baggrund af et spørgeskema, der er sendt ud til 30-55 årige, der ejer enten hus eller sommerhus. 1.007 personer har svaret på undersøgelsen. 
  • - 80 procent svarer, at de sidste år har købt nogle af de såkaldte hverdagsgifte (biocidmidler). 
  • - 96 procent af danskerne ved ikke, at det er ulovligt at indføre hverdagsgifte i Danmark. 
  • - 12 procent af alle, der har købt hverdagsgifte sidste år, har købt dem i udlandet. - Fordelt på landsdele er tallet 19 procent blandt respondenterne fra Region Syddanmark, mens kun 6 procent fra Region Sjælland har gjort det samme. I Region Midtjylland og Nordjylland har henholdsvis 9 og 11 procent af dem, der har købt hverdagsgifte, købt midlerne i udlandet. 
  • - 60 procent af dem, der køber midler i udlandet, gør det fordi de er billigere, 22 procent gør det, fordi de mener, at udenlandske midler er mere effektive end danske. 
  • - Straffen for at indføre udenlandske bekæmpelsesmidler til Danmark vil være en indskærpelse, og i tilfælde af gentagelser kan der ske en politianmeldelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/minister-vil-stoppe-ulovlig-gift

GDPR