NORDDJURS: En dødsulykke i et fodgængerfelt fik sidste år Norddjurs Kommune til at ændre fire fodgængerfelter midt i Grenaa, så de har rød-hvide striber i stedet for de sædvanlige hvide striber på sort bund. Men Østjyllands Politi mener, det er forvirrende og ulovligt, og da kommunen er uenig, kommer Transportministeriet nu til at afgøre sagen. Det skriver Randers Amtsavis.
Kommunen henholder sig til, at det ikke står nogen steder, at man ikke må farve vejbelægningen rød og derefter placere de hvide streger ovenpå. Derfor gav man hverken politiet eller Vejdirektoratet besked om de nye striber. Politiet mener omvendt, at den røde vejbelægning under striberne er såkaldt vejafmærkning, der skal følge bestemte regler eller være godkendt af Vejdirektoratet.
Ifølge avisen kan afgørelsen fra ministeriet, når den kommer, få betydning en del andre steder landet over, hvor man også har lavet rød-hvide striber.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.