BORNHOLM: På baggrund af den seneste tids ustabile færgetrafik til og fra Bornholm udtaler transportminister Ole Birk Olesen (LA) nu kritik af Molslinjen, der betjener færgetrafikken.
Den 1. september 2018 overtog Molslinjen færgetrafikken til og fra Bornholm fra Danske Færger. Siden da har der været en del forsinkelser og aflysninger af færgeovergange, og Molslinjen har ydermere ikke overholdt kravet om at indsende dokumentation til Transportministeriet om færgetrafikken for september.
Det er selskabet ellers er forpligtet til i kontrakten med ministeriet, hvis Molslinjen vil undgå at skulle betale bod. Det får nu ministeren til at rette en skarp kritik af Molslinjen.
- Jeg hæfter mig ved de mange forsinkelser og aflysninger, og det er utilfredsstillende, at passagererne ikke kan regne med en stabil færgetrafik, fortæller Ole Birk Olesen.
Vind og bølger
Molslinjen er berettiget til at undlade at sejle med hurtigfærgen, hvis vindstyrken er over 16 m/sekund, eller hvis bølgehøjden er på mere end 3,0 meter. Hvis det er tilfældet, så er Molslinjen forpligtet til at indsætte en erstatningsfærge.
Molslinjen er berettiget til at undlade at sejle med alle færger, hvis vindstyrken er over 23 m/sekund, hvis vandstanden i havnen afviger væsentligt fra havnens normale middelvandstand, hvis der er så tæt tåge, at sejlhastigheden skal nedsættes, eller hvis hav og/eller farvand ikke er farbart på grund af is.
Det indgår desuden i kontrakten, at Molslinjen bliver pålagt en bod for enhver forsinkelse på mere end ti minutter, aflysning eller manglende indsættelse af erstatningsfærge. Molslinjen er dog fritaget for at betale bod, hvis den rettidigt kan dokumentere, at der er tale om såkaldte bodsfritagende forhold som for eksempel ekstremt vejr eller havari.
I hele september har Molslinjen imidlertid forsømt rettidigt at fremsende den krævede dokumentation, og det betyder, at Molslinjen i september forventes at skulle betale en bod til Transportministeriet på ikke under en mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.