HADERSLEV: I 1992 havde Haderslev 700 års-jubilæum som købstad, og i den anledning opførte Ribe-billedhuggeren Ole Videbæk tre skulpturer i form af byporte ved henholdsvis Sønderport, Vesterport og Nørreport.
Den ene af de tre byporte har i et lille års tid været i fare for nedrivning efter politisk beslutning, men sagen er efter en større proteststorm i byen landet på en flytning.
Udvalget for plan og miljø besluttede sig tilbage i september 2017 for en rundkørsel ved Nørreport, hvor en højresvingsshunt, som det hedder, ville komme i vejen for byporten.
Skulpturen skulle således fjernes, hvilket forvaltningen havde fået et bud på 500.000 kr. på. Forvaltningen mente selv, at en flytningen måtte kunne gøres for 350.000 kr., hvilket der heller ikke var flertal for at bruge, så den første beslutning om byporten lød i marts på, at 'byporten fjernes uden genopførelse'.
- Jeg mener ikke, den er flot, og jeg vil i hvert fald ikke bruge 350.000 kroner på at flytte den til til et andet sted, sagde udvalgsformand Benny Bonde (LA) ved den lejlighed til JydskeVestkysten.
S og EL begærede sagen i byrådet, der sendte den tilbage i udvalget, og samtidig viste der sig store borgerprotester i lokalpressen og de sociale medier mod at rive jubilæums-kunsten ned.
Den seneste behandling i udvalget førte til en ændret beslutning: Nu ønsker udvalget i stedet at flytte byporten et andet sted hen i byen, hvilket blev vurderet som noget billigere end at lade den blive stående og lave de nødvendige ændringer af rundkørselen.'
Byporten skal flyttes - som det hedder i beslutningen - 'eventuelt i samarbejde med kunstneren'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.