dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fransk bredpande er en i Danmark sjælden sommerfugl, som kun optræder lokalt på et par lokaliteter i Nordvestsjælland.
Jakob Arnholtz

Morsø og Silkeborg vinder projektstøtte til truede sommerfugle

29 kommuner deltog i konkurrence med i alt 32 projekter
22. MAJ 2018 11.45

MORSØ / SILKEBORG: 2017 var et af de værste år for vores sommerfugle nogensinde, og hver fjerde sommerfugleart er nu truet i et vist omfang. Derfor udskrev Danmarks Naturfredningsforening og virksomheden A. Vogel en konkurrence, for at finde landets bedste sommerfugleprojekter.

Projektet skal være målrettet én eller flere sårbare eller truede dagsommerfuglearter i et konkret naturområde. 29 kommuner deltog med i alt 32 projekter, og nu er vinderne fundet: Silkeborg og Morsø. Hver kommune modtager 100.000 kr., så de kan føre projekterne ud i livet.  

Morsø vil omdanne en gammel molergrav, der har ligget hen i næsten 40 år, til et sommerfugleparadis ved blandt andet at rydde krat og sætte græssende  kvæg på arealet. Plejen vil give sommerfuglene og blomsterplanterne i området bedre betingelser, og området vil forhåbentlig med tiden også kunne bruges som opholdssted for træksommerfugle. I projektet indgår også et samarbejde med en lokal naturvejleder, så børn og naturinteresserede kan lære mere om sommerfuglenes biologi og bevarelse.

Gjern Bakker i Silkeborg er i forvejen et godt levested for sommerfugle, så ved at sætte ind, kan kommunen hjælpe hele seks truede sommerfuglearter og flere andre almindelige arter. Silkeborg Kommune vil fælde dele af en rødgranplantage og lukke grøfterne i området for at genoprette den oprindelige mose.

ka

 
 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/mors-og-silkeborg-vinder-projektsttte-til-truede-sommerfugle

GDPR