MORSØ: En rapport fra KORA om tomme huse var ifølge sit formål især rettet mod at klarlægge omfanget af huse, der også er nedrivningsparate, men i Morsø Kommune har man især hæftet sig ved det datagrundlag, der siger cirka 1000 tomme huse på øen - et tal, der stammer fra Danmarks Statistik, men som kommunen overhovedet ikke kan genkende. En af forskerne bag KORA-rapporten, professor MSO Nicolai Kristensen ser helt anderledes på sagen:
- Rapportens ærinde er ikke at finde de 'forladte huse', siger Nicolai Kristensen til dknyt og afviser også, at han eller rapporten skulle have påstået, at der er 1000 huse på Mors, der er forladte.
Om mulige fejl i datagrundlaget siger han, at analysen omfatter alle enfamiliehuse, der anvendes til boligformål, og som har helårsstatus. Hvis et hus er fejlagtigt registreret som helårsbolig og også fejlagtigt registreret med anvendelse til bolig, så optræder huset også forkert i rapportens data, siger han, men tror dog ikke, det kan være særlig mange.
'KORA's tal holder ikke på Mors'
Det er Morsø Kommunes direktør for Teknik og Miljø, Arne Kirk, ikke nødvendigvis enig i:
- I landzone kan et hus, der oprindelig er registret som fx landarbejderbolig, uden tilladelse tages i brug til fritidsformål - ja, det kan et hus i byzone for den sags skyld også. Det bliver ikke registreret nogen steder. Hvis det er i et sommerhusområde, så ja, men ellers ikke, siger Arne Kirk til dknyt.
- Foruden tidligere landarbejderboliger har vi en del eksempler på nedlagte landbrug, hvor stuehuset lejes ud til ferielejligheder eller lignende, mens naboejendommen har overtaget jorden til landbrugsdrift. Det behøver heller ikke være fritidsformål, vi har også eksempler på fx kunstnere, der har en ekstra bolig til at arbejde i i perioder, eller folk, der køber en bolig nr. 2 med henblik på, at de måske vil bo fast i den, når de bliver pensionister, siger Arne Kirk.
Da der jo netop ikke sker nogen registrering, har han i sagens natur ikke nogen tal for det. Men 'KORA's tal holder ikke på Mors', siger han til dknyt.
En beregnet sandsyndlighed
Det mener rapport-forfatter Nicolai Kristensen nu nok, de gør. Han peger på at rapporten ikke har data senere end 2015 og at det derfor ikke er 'dagens Danmark, maj 2017, vi kan tegne et kort for', siger han til dknyt. Han understreger også, at rapporten gør en dyd ud af at beskrive den store usikkerhed i angivelsen af omfanget af nedrivningsparate huse: mellem 10.000 og 22.000.
Det laveste tal, de 10.000 på landsplan i 2015, svarer til 370 huse på Morsø, og hvis der siden dengang er fjernet eller renoveret 100-300 af disse huse, så lander resultatet ikke nødvendigvis særlig langs fra det antal, Morsø Kommune selv mener er det rette, mener Nicolai Kristensen. Kommunen har selv foreslået, at antallet af ejendomme, der ikke er tilmeldt dagrenovation, ville være et mere retvisende mål. Dem er der 85 af.
Om den metode, der er anvendt i rapporten, fortæller Nicolai Kristensen, at sandsynligheden for, om et hus er nedrivningsparat, er beregnet ud fra data om de senere års nedrivninger, og hvad der karakteriserede dem.
- Som en ud af rigtigt mange forklarende variable har vi anvendt, om huset stod tomt, og i givet fald hvor længe. I vores rapport beskriver vi det, man kalder en 'tomgangsrate' som typisk ligger på to-tre pct. af boligmassen. Det kan fx være tomme huse, som er i færd med at blive renoveret, eller huse der er sat til salg. De indgår også i vores modelberegning, ligesom alle andre enfamiliehuse og disse - og ikke kun de forladte - er altså relevante i vores modelsammenhæng, siger Nicolai Kristensen til dknyt.
'Målefejl påvirker ikke det endelig skøn'
Han påpeger at 'et omfang af målefejl i variablen for 'tomhed' vil ikke påvirke modellens endelige skøn over antallet af nedrivningsparate huse', fordi sandsynligheden beregnes for alle huse, også de helt nye. De vil have en meget lav sandsynlighed for at skulle nedrives, mens meget gamle huse, navnlig huse der er vurderet prismæssigt meget lavt og koblet med beliggenhed i landsogne længere væk fra de større byer, vil have en noget højere sandsynlighed for at være nedrivningsparate, forklarer Nicolai Kristensen.
Han tilføjer, at et af rapportens formål er at bidrage med viden om, hvordan det ser ud med tomme og nedrivningsklare huse på landsplan.
- Rapporten giver et generelt overblik over problemets potentielle udvikling i de kommende år, så beslutningstagerne kan se, hvad der sker, hvis man ikke gør noget. Det daværende By-, Bolig- og Landdistriktsministerium vurderede i 2014, at der var 50.000 nedrivningsparate huse, og at antallet ville stige med flere tusinde om året. Vores skøn er altså meget lavere, og så har vi også skønnet, at det kun vil stige med 2000 på fem år - endda forudsat at ingen huse bliver nedrevet i mellemtiden, siger Nicolai Kristensen til dknyt.
Læs eller download KORA's rapport.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
