
MORSØ: Morsø Kommunes direktør for Teknik og Miljø, Arne Kirk er fratrådt sin stilling fra dags dato. Aftalen er indgået som en konsekvens af forskellige ønsker og holdninger til den fremtidige udvikling og drift af kommunens afdeling for Teknik og Miljø, oplyser kommunen.
Hans stilling vil blive varetaget via en konstituering af Torben Gregersen, der er direktør for Børn og Kultur og gennem omfordeling af opgaver til den øvrige direktion.
Som en udløber af beslutningen skal kommunalbestyrelsen op til efterårets forhandlinger om budgettet for 2024 drøfte muligheden for permanent at reducere antallet af direktører i kommunen fra fem til fire. Det sker som led i et generelt serviceeftersyn af kommunens organisering.
I opsigelsesperioden på seks måneder skal Arne Kirk varetage en række opgaver vedrørende overlevering, afslutning og varetagelse af særprojekter, hvor han også skal afholde sin ferie.
Fratrædelsesaftalen er indgået efter gældende regler, der er aftalt mellem organisationerne og KL og fastlagt i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer. Aftalen udløser en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn, samt funktionærlovens fratrædelsesgodtgørelse på 1 månedsløn svarende samlet pt. til et total på kr. 1.280.608. Eventuelle lønindtægter i fratrædelsesperioden er aftalt modregnet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.