Moské-byggerier presser borgmestre

HOLBÆK / ROSKILDE: Der er gået kommunalvalg i de statsfinansierede tyrkiske moskeer i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad. I både Holbæk og Roskilde Kommune presses de siddende borgmestre af Dansk Folkeparti på grund af mosképrojekter.

Både Holbæk Moské og moskeen i Roskilde er sammen med 27 andre tyrkiske moskeer underlagt Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Stiftelsen hører under Diyanet, det tyrkiske religionsministerium, som betaler de statsudsendte imamer og betaler ejendomsskat for de danske moskeer.

De statsfinansierede tyrkiske moskeer har været under politisk bevågenhed i Danmark, da Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, hvordan de prædikener, moskeerne i Danmark hver uge får sendt fra Tyrkiet, indeholder politiske budskaber fra præsident Erdogans konservative regime.

Undersøgelse krævet
I Roskilde Kommune har Dansk Folkepartis byrådsmedlem Karsten Lorentzen forlangt en undersøgelse af godkendelsen af den nye Roskilde Ayasofya Moské, der er opført, men endnu ikke indviet.

Hans krav skyldes blandt andet et svar fra Roskilde Kommune om byggetilladelsen for moskeen, hvor det fremgår, at den pågældende forvaltning ikke var bekendt med, at Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er underlagt Diyanet, hvorefter byrådet ikke var blevet oplyst om det forhold ved godkendelsen af byggeprojektet i 2011.

- Jeg synes, at niveauet af information har været for utilstrækkeligt til, at byrådet på det tidspunkt kunne tage stilling til projektet. Derfor må vi have alt frem i lyset, siger Karsten Lorentzen.

Ville ikke gøre det i dag
Joy Mogensen (S) er borgmester i Roskilde Kommune og var sidste år med til at tage første spadestik til Roskilde Ayasofya Moské. Hun understreger, at hun ikke var med til at give tilladelse til moskeen i 2011. Men hun vidste godt, at imamen i Roskilde var udsendt af den tyrkiske stat.

- Det blev præsenteret for mig, at imamen i modsætning til mange andre imamer havde en uddannelse. Som lokalpolitiker har jeg også oplevet en positiv udvikling i moskeen. Der er blevet lavet en kvindegruppe, man har inviteret kristne repræsentanter med, blandt andre biskoppen, og moskeen har i det hele taget åbnet sig op for samfundet. Derfor valgte jeg at deltage i det første spadestik. Men spørger du mig, om jeg ville gøre det i dag, så ville svaret nok være nej, siger Joy Mogensen.

Det skyldes ifølge borgmesteren, at udviklingen i Tyrkiet er bekymrende:

- Jeg prøver at holde mig orienteret om, hvad der sker i verden, men på det tidspunkt var jeg ikke opmærksom på de ting, jeg er nu, siger Joy Mogensen.

Kristeligt Dagblad har forsøgt af få en kommentar fra Tuncay Yilmaz, der er formand for foreningen bag moskeen og medlem af Socialdemokratiets byrådsgruppe i Roskilde Kommune, men han har ikke ønsket at udtale sig.

Ingen støtte til borgmesteren
I Holbæk Kommune afviser en fremtrædende kandidat til byrådet Jeppe Jakobsen, der også er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, helt at støtte den siddende Venstre-borgmester Søren Kjærsgaard på grund af en af de tyrkiske moskeer:

- Jeg kan og vil ikke støtte en borgmester, der kæmper for at få en moske til Holbæk. Det gør kun sagen værre, at det er en forlænget arm fra regimet i Tyrkiet, der vil slå rod i Holbæk, siger Jeppe Jakobsen.

Hans modstand mod Søren Kjærsgaard skyldes, at borgmesteren har kontaktet Region Sjælland for at finde en grund ny grund til Holbæk Moské, som ønsker større lokaler.

Venstre-borgmester Søren Kjærsgaard afviser dog, at han 'kæmper' for at få en moské til kommunen.

- Jeg er blevet spurgt om at finde en ny grund til moskeen, og det ønske har jeg videreformidlet. Der er ikke andet i sagen, end at nogen ønsker at skabe en historie, siger Søren Kjærsgaard.

Værdikonflikter som disse, der nu udspiller sig i Holbæk og Roskilde, kan få en betydning for valget i morgen. Det siger valgforsker Johannes Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

- Selvom velfærdsproblematikken i virkeligheden er det, der betyder noget, kan det gøre en stor forskel, hvis borgmesteren har dummet sig, eller hvis der kommer en stor værdisag op. Særligt når det er meget konkret, som eksempelvis med moskeer. For selvom man er optaget af de traditionelle velfærdsområder, så flytter debatten ikke mange stemmer, siger han.

rp