SILKEBORG: Sejs og Svejbæk bliver måske til Sejs-Svejbæk. Forslaget er udløst af, at Vejdirektoratet kun vil have ét bynavn på skilt ved Silkeborgmotorvejen. Vejdirektoratet har skrevet til Silkeborg Kommune, at man som udgangspunkt kun vil henvise til én by på skiltet ved den kommende motorvej. Derfor foreslår Silkeborg Byråds vej- og trafikudvalg nu, at de to byer fremover får fællesnavnet Sejs-Svejbæk:
- Sejs og Svejbæk er for længst vokset sammen, og vi bruger i forvejen ofte navnet i daglig tale. I kommuneplan og anden planmæssig sammenhæng er det også ét byområde, og de to byer har fælles lokalråd, siger formanden for Vej- og Trafikudvalget Frank Borch-Olsen (K).
Udvalget har sendt forslaget i tre ugers offentlig høring i lokalområdet. De to byers fælles lokalråd skal også tage stilling. Er der efter høringen stemning for Sejs-Svejbæk, sender Silkeborg Kommune sagen til Stednavneudvalget. Det er et udvalg under Kulturministeriet, som fastsætter den officielle retskrivning af danske stednavne.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.