LOLLAND: Indtil lørdag morgen gik Lundegårdsvej fra Rødby ad en bro over Sydmotorvejen mellem frakørsel 49 Holeby og frakørsel 50 Rødbyhavn. Fra søndag morgen var broen væk, efter at Vejdirektoratet i al hast havde besluttet at nedrive den efter et færdselsuheld, hvor en person blev dræbt.
Den dræbte var fører af en lastbil, der af ukendte årsager ramte broen på midterdelen af motorvejen, hvor to bropiller blev knust. To andre bropiller blev stående, men den ene var revnet, og den anden stod i spænd, så på grund af nedstyrtningsfaren var der ingen anden mulighed end at fjerne broen helt, så den afspærrede Sydmotorvej kunne åbnes igen.
Den lokale trafik mellem øst- og vestsiden af motorvejen er nu indtil videre henvist til en anden bro knap en kilometer nordligere. Ifølge sædvanlig praksis ville man genopføre de ødelagte bro, men i dette tilfælde og på dette sted skal der koordineres i forhold til Femern-forbindelsen og baneanlæg, før det besluttes, hvad der skal ske, oplyser direktør for anlæg og drift i Vejdirektoratet, Svend Kold Johansen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.