Hvis de sjællandske lokalbaner fortsat skal kunne bringe pendlere til og fra arbejde, skal der mere til end en simpel udskiftning af skinnerne mellem Høng og Ruds Vedby til 50 mio. kr. Mindst 400 mio. kr. skal der investeres i løbet af de næste ti år alene for at sikre driften, og hvis udviklingen skal kunne følge med statens jernbanenet, skal der yderligere 350 mio. kr. til, fremgår det ifølge Dagbladet Ringsted af et notat, som Movia har udarbejdet for Region Sjællands udvalg for trafik, klima og ressourcer.
Som udgangspunkt er det Region Sjælland, der er ansvarlig for at investere i de fire lokalbaner, Høng-Tølløsebanen, Lollandsbanen, Odsherredsbanen og Østbanen, men formanden for regionens udvalg for trafik, klima og ressourcer, Peter Jacobsen (DF), har mere end svært ved at finde de penge. Banerne skal selv skal sørge for investeringer ud af regionens årlige tilskud, men når det drejer sig om et så stort trecifret millionbeløb, kan det være nødvendigt med ny finansiering, siger han.
- Og vi har nu engang ikke flere penge end dem, vi får fra staten. Fra Christiansborg hører vi, at de gerne vil have os til at køre med det her tog, men så skal der flere penge til, siger Peter Jacobsen til Dagbladet Ringsted.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.