AARHUS: MT Højgaard har fået hovedentreprisekontrakten på kajer og moler i den nye færgeterminal i Aarhus. Firmaet fik ordren på 140 mio. kr. i konkurrence med CG Jensen, Per Aarsleff, Arkil JV og NCC og Barslund JV og skal etablere kajer, fundamenter for ramper, bundsikring i færgelejerne, moler, stenkastninger, uddybning og opfyld på Østhavnsvej.
Færgeterminalen skal primært anvendes af Molslinjen, og flytningen til Østhavnen vil betyde, at færgelejerne og især opmarcharealerne bliver placeret mere hensigtsmæssigt end de nuværende, så det bliver lettere og hurtigere at tømme og fylde færgerne. Desuden betyder placeringen yderst på Østhavnen, at færgetrafikken sker i god afstand til resten af byen, og at trafikken kan ledes udenom byen. I dag udgør trafikken til og fra havnen 14 pct. af den samlede trafik i området.
Rambøll er bygherrerådgiver og udfører sammen med Aarhus Havns egne ingeniører tilsyn med projektet. Arbejdet forventes at gå i gang i august 2018 og afleveres i foråret 2020.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.