dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mulige modsatte interesser ikke nok til inhabilitet

Tilsynet: Fem medlemmer af byrådet i Ringsted var alligevel ikke inhabile i en sag om forsyningsselskabet, hvor de alle sidder i bestyrelsen

RINGSTED: Fem medlemmer af byrådet i Ringsted blev i foråret 2013 sendt uden for døren i en sag om et klimatilpasningsprojekt om udledning af regnvand til Kværkeby Bæk. Kommunens jurister og byrådsflertallet fandt dem alle inhabile i sagen, der både involverede interesser fra Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning A/S.

Et af medlemmerne klagede til Tilsynet over afgørelsen om inhabilitet, og nu - næsten to et halvt år efter - er der kommet en afgørelse om sagen. Tilsynet mener i modsætning til byrådsflertallet ikke, at der var tale om inhabilitet.

Det fremgår af sagen, at den angivelige interessemodsætning skulle bunde i et notat, hvor det bl.a. fremgik om det pågældende klimatilpasningsprojekt, der bl.a. handlede om håndtering af tag- og overfladevand: 'det har betydning for fordelingen af omkostningerne, hvornår aftalen om projektet indgås. For aftale indgået inden den 1. januar 2015 kan kommunen få 100 pct. finansiering fra forsyningen til dækning af omkostningerne til håndtering af tag - og overfladevand mod højst 75 pct. for en senere indgået aftale'.

Ikke sandsynliggjort
Det faktum var dog ikke nok for juristerne i tilsynet, der bl.a. holder sig til, at der for at være tale om inhabilitet, skal foreligge 'omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.'

Tilsynet hæfter sig bl.a. ved en afgørelse fra 2007 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der generelt gør rede for, at der ikke er habilitets-problemer med, at byrådsmedlemmer også sidder i selskabsbestyrelser, de er udpeget til af kommunen - med mindre der er tale om ganske særlige forhold, bl.a. hvis kommunalbestyrelsen og selskabet indgår privatretlige aftaler.

Under alle omstændigheder vurderer Tilsynet ikke, at kommunen har sandsynligjort, at der i dette tilfælde var tale om inhabilitet. Spørgsmålet om fordelingen af omkostninger i forhold til diverse datoer var i hvert fald ikke tilstrækkeligt.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/mulige-modsatte-interesser-ikke-nok-til-inhabilitet

GDPR