
LYNGBY-TAARBÆK: Arkitektrådgiveren på rådhusbyggeriet i Lyngby er nu udpeget på baggrund af en gennemført konkurrence baseret på dialog mellem kommunen og de deltagende arkitektfirmaer, oplyser kommunen, der ønsker at samle rådhusfunktionerne et sted. I dag er de spredt over flere adresser i Lyngby.
Fordelen ved et samlet rådhus er først og fremmest en betydelig besparelse på kommunens driftsomkostninger. Rådgiveren er et team som består af KHR Arkitekter i samarbejde med Opland Landskabsarkitekter, Oluf Jørgensen A/S og Via Trafik. Formålet har været at få en bred arkitektonisk analyse af udfordringer og muligheder.
Det mest centrale ved vinderteamets arkitektforslag er, at det er bygget op som en samlet vision, der kan realiseres i etaper. Ifølge teamets forslag vil rådhuset efter en renovering og nyindretning kunne rumme en del flere af kommunens administrative medarbejdere. Samtidig vil rådhuset blive mere bæredygtigt og energibesparende. Brugen af huset bliver karakteriseret ved åbenhed og imødekommenhed over for borgere, brugere og erhvervslivet. Rådhusbygningen skal være transparent og kunne anvendes til mange forskellige formål – et nyt multifunktionelt hus i gamle rammer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.