
AARHUS: At der ikke er tale om udlejning med fortjeneste for øje ligger bag, at Statsforvaltningen i en tilsynsafgørelse nikker ja til den konstruktion, der liger bag den nye udbygning af kunstmuseet Aros, også kaldet 'The Next Level'.
Statsforvaltningen har gransket reglerne om kommunalfuldmagt og har fundet frem til, at en udbygning af museet på lejebasis godt kan lade sig gøre, fordi der ikke er tale om udlejning for at få fortjeneste, men for at udvide rammerne for kulturelle oplevelser på museet, hedder det.
Kommunen havde overvejet to modeller, enten at komunen selv skulle stå som bygherre eller lade en selvstændig fond/forening opføre byggeriet og derefter leje ud til Aros. Og Statsforvaltningen nævner i den forbindelse, at kommuner godt kan opføre bygninger til brug for kommunale formål - hvor der opkræves markedsleje.
Godt nok kan kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel drive handel, håndværk,
industri og finansiel virksomhed. Og derfor er det i udgangspunktet heller ikke en kommunal opgave uden lovhjemmel at opføre en bygning for at stille den til rådighed for eller overdrage den til andre.
Som en moderation af den praksis må en kommune dog godt opføre bygninger for at bruge dem som støtte til privates varetagelse af kommunale opgaver. Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune som bygherre lovligt kan opføre en bygning, kommer således an på, om kommunen har til formål at varetage en kommunal opgave, herunder at yde støtte hertil.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.